Fertilitetsmessen 2018
Docken CPH 26-27 maj

Billetterne sættes til salg i 2018!

Tilmeld dig fertilitetsmessens nyhedsbrev, så får du særtilbud og informationer direkte i din mailboks.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Drømmer du om at få børn?

Hvis du gerne vil stifte familie, allerede er i gang, eller hvis du er i fertilitetsbehandling, så er Fertilitets-messen det helt rette forum for dig!

Messen er for dig, der søger viden, fakta, forklaring og dialog om ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling.

Vi ønsker at bryde de tabuer, som ofte er forbundet med infertilitet, ved at højne informationsniveauet og give uvildig rådgivning, så du kan træffe et informeret og skræddersyet valg vedrørende netop DIN fertilitetsprofil.

Vi har samlet eksperter fra ind- og udland, og derfor er messen for dig der:

  • Gerne snart vil være gravid
  • Har svært ved at blive gravid
  • Muligvis skal i fertilitetsbehandling
  • Overvejer adoption
  • Har en diagnose, som for eksempel PCO, endometriose eller nedsat sædkvalitet
  • Er homoseksuel og ønsker at undersøge mulighederne for at blive forælder
  • Vil oplyses om den nyeste forskning på området
  • Ønsker viden om, hvordan du forbedrer din fertilitet ved hjælp af alternativ behandling
  • Vil vide, hvad den offentlige og den private sektor kan tilbyde
  • Overvejer ægdonation herhjemme eller i udlandet

Vi giver dig:

  • Faktuel, forskningsbaseret information
  • Mere tid til samtale og forklaring, end du måske oplever hos lægen
  • Interessante, relevante og underholdende foredrag
  • Viden, der gør den svære samtale nemmere
  • Et sted at møde andre i en lignende situation. Du er ikke alene!

Fertilitetsbehandling

9 facts, du skal skrive dig bag øret…

Fertilitetsbehandling virker!
71% af alle par i fertilitetsbehandling med egne æg og sæd bliver forældre indenfor fem år efter påbegyndt fertilitetsbehandling.

Alder er ikke lige meget
Kvindens alder er af afgørende betydning for evnen til at kunne blive gravid, mens mandens alder ikke på samme måde spiller en lige så stor rolle. Her er der andre faktorer, der spiller ind.

Tæl til ni
Ikke måneder men børn! Hvert 9. barn som fødes i Danmark i dag er blevet undfanget ved assisteret reproduktion. Det er fællesbetegnelsen for fertilitetsbehandling, der kan antage mange former.

Shhh! Det er ikke noget, vi taler om
Uønsket barnløshed er ikke noget, vi taler om. Langt de fleste barnløse oplever, at uønsket barnløshed og fertilitetsbehandling er svært at tale om. Med Fertilitets-messen vil vi gerne være med til at bryde det tabu og at gøre det nemmere at åbne op.

Den dårlige sædkvalitet
Hos op mod hver andet par, der oplever problemer med at blive gravide, skyldes det sædkvaliteten.

Æg er dyre
Ægdonation er svær og dyr i Danmark, og derfor tager mange par til udlandet, hvis der er behov for ægdonation.

Vi føder for få børn
Danske kvinder føder i gennemsnit 1,69 barn pr. kvinde. Det burde være 2,1 barn, for at vi kan opretholde befolkningstallet i Danmark.

Viden er kontrol…
…også over eget liv og den svære proces, som fertilitetsbehandling er. Derfor er oplysning alfa og omega, hvis du eller dine nærmeste overvejer eller allerede er i fertilitetsbehandling.

Moderne familiekonstellationer
Familiebånd slår andre sløjfer i dag end for bare 50 år siden: Kvinder får børn sammen eller alene, mandlige par får børn gennem adoption eller ved hjælp af rugemødre i udlandet, og venner får børn sammen, uden der er kærlighed involveret. Vi definerer selv, hvem vi er i familie med, og hvem vi får børn med.

Fertilitetsmessen er den første messe nogensinde i Skandinavien, hvor eksperter i fertilitetsbehandling og fertilitetsrelaterede sygdomme, kan mødes uforpligtende med kommende patienter.

Foredragsholdere på 2017 messen

Dr. Andreas Abraham fra Eugin, Spain – Ægdonation i Spanien

Tidspunkt & sted:
Lørdag 10:30 – RUM 1
Beskrivelse:

European egg donation by Dr Andreas Abraham Eugin, Spain Due to a demographic shift there are changes in reproductive behaviour with postponed childbearing and parenthood. This is a general trend in most industrialised societies, and therefore a pan-european and global phenomenon. With advanced maternal age the number of oocyte donation cycles are constantly increasing. The presentation gives background information regarding legal frameworks, patient and donor selection, work-up and safety in a large European oocyte donation program

Preben Christensen – Sædanalyse og sædkvalitet

Tidspunkt & sted:
Lørdag 10:30 – RUM 2
Beskrivelse:

Preben Christensen er Ph.D. og medstifter af virksomheden SPZ Lab A/S. Preben har forsket i sædkvalitet siden 1992 og har fra 2000 også arbejdet med test af DNA-integritet i sædceller. Hos cirka hvert andet barnløse par er det et overset problem, at sædcellernes DNA er skrøbeligt. Normal sædkvalitet udelukker ikke dette problem. Ofte rettes opmærksomheden mod kvinden, eller parret omtales som ”uforklarlig barnløs”. Mange skuffende fertilitetsbehandlinger kunne undgås, hvis der var større fokus på manden. Udover nedsat fertilitet kan beskadigelse af DNA’et også have betydning for både mandens og barnets sundhed. Undersøgelse af sædcellernes DNA-integritet kan sætte fokus på dette problem og de mulige årsager. Behandling af årsagerne kan i løbet af blot 3 måneder forbedre mandens fertilitet. Samtidig forbedres sundheden hos manden og det kommende barn.

Thilde Vesterby: Yoga og meditation som supplement til din fertilitetsbehandling

Tidspunkt & sted:
SE DET ENDELIGE PROGRAMOPSLAG PÅ SELVE MESSEN!
Beskrivelse:

Thilde Vesterby er yogalærer og coach og underviser i yoga for fertilitet. Via yoga kan vi balancere nervesystemet, øge cirkulationen til de reproduktive organer, reducere stress og styrke kroppens naturlige fertilitet. Kom og hør om, hvad yoga og meditation kan gøre for dig og få simple værktøjer til at komme gennem fertilitetsbehandling med dig selv, sjælen og ikke mindst forstanden i behold.

Mette Nobel: Workshop med vægt på hormonstimulerende yoga

Tidspunkt & sted:
SE DET ENDELIGE PROGRAMOPSLAG PÅ SELVE MESSEN!
Beskrivelse:

Afholder en workshop med vægt på hormonstimulerende yoga. Mette har undervist i al slags yoga de sidste 30 år. Mette er embryolog, og har derfor special viden om fertilitet. Foruden den faglige tilgang, har Mette også en spirituel tilgang, og har gennem de sidste 10 år, med stort held, brugt healing til kvinder med graviditetsønske.

Helena Hauge – Præst og krise coach ved forsvaret

Tidspunkt & sted:
Lørdag 11:30 – RUM 1
Beskrivelse:

Helena Hauge er sognepræst i Helsinge-Valby i Nordsjælland. Hun er derudover uddannet terapeut og ansat af forsvaret som præst i søværnet. Helena har været i fertilitetsbehandling fra 2005-2008 og har dermed prøvet på egen krop (og sjæl) hvordan det opleves, når det er svært at blive gravid. I dag tæller børneflokken Milo på 8 og enæggede tvillingepiger, Bjørk og Ronja på 7 år. Helenas oplæg vil være hudløst ærligt i relation til de tanker og refleksioner, som de fleste gennemgår, når det ikke rigtig vil lykkes. Det er her mange spørger sig selv: ”Hvorfor?” ”Hvad har jeg gjort galt?”. Oplægget vil også omhandle hvordan man kan bruge sorgen, glæden, håbet og ikke mindst humoren i dagligdagen, mens man er i fertilitetsbehandling.

Svend Lindenberg – PCO i forhold til fertilitet

Tidspunkt & sted:
Lørdag 11:30 – RUM 2
Beskrivelse:

Svend Lindenberg er tidligere professor fra Fertilitetsklinikken på Herlev Hospital og er ekspert i behandlingen af PCO. Gennem de seneste år har han været chef på Copenhagen Fertility Center, som han også er medstifter af. I dette foredrag giver Svend en opdatering om det nyeste indenfor behandlingen af PCO.

Andrea Speck-Zulak – Behandlingsmetoder i USA

Tidspunkt & sted:
Lørdag 12:30 – RUM 1
Beskrivelse:

Meet Andrea Speck-Zulak of Oregon Reproductive Medicine (ORM). Andrea has nearly 40 years of clinical experience in IVF, egg donation, surrogacy, obstetrics & gynecology, labour & delivery and women's health. Andrea's is uniquely equipped to understand the needs of international patients looking to build their families in the US through IVF, egg donation and surrogacy and to help them make informed choices about their options.

Cecilie Hother – Om at have PCO

Tidspunkt & sted:
Lørdag 12:30 – RUM 2
Beskrivelse:

PCO/PCOS er en hormonforstyrrende sygdom, der ca rammer 20% af danmarks kvinder, og hvor en af generne kan være barnløshed.  Cecilie Hother stod offentligt frem og fortalte i 2016, at hun led af denne sygdom. I dette foredrag fortæller hun om livet med PCO/PCOS, alle fordommene, vejen til at stå offentligt frem og den livsbekræftende historie om hendes naturlige graviditet.

Dr. Christina Pozzobon fra IVI – Genetisk udredning og sammenligning af donor / egne gener

Tidspunkt & sted:
Lørdag 13:30 – RUM 1
Beskrivelse:

Dr Christina Pozzobon from IVI Clinics in Spain, will hold a talk of a genetic testing method called GCT 547. A highly specialized program designed to minimize the risk of having a child born with diseases that could have been detected by genetic screening. These are diseases that cannot be cured, but can be prevented. Our egg donation program may be completed with this diagnostic tool that enables to select the most appropriate donor. It is estimated that with this diagnostic tool the risk of having a baby affected by a genetic disorder would be 1 in 22.000 newborns representing the safest egg donation program.

Helle Bach – Basal information om fertilitet

Tidspunkt & sted:
Lørdag 13:30 – RUM 2
Beskrivelse:

Helle Bach er forsknings og fertilitetssygeplejerske og har arbejdet med gynækologi og fertilitetsbehandling i 25 år dels på Herlev og Rigshospitalet, dels i det private senest hos Vitanova. Hendes oplæg forklarer enkelt og oplysende om alle de former for fertilitetsudredninger og behandlinger I bliver mødt med på hospitalerne. Helle arbejder idag hos gynækolog Lisbeth Eriksen.

Mette Ørskov – Om endometriose

Tidspunkt & sted:
Lørdag 14:30 – RUM 1
Beskrivelse:

Mette Ørskov er speciallæge i Gynækologi og Obstetrik hos IVF-Syd og i sit oplæg vil hun forklare nogle af mekanismerne bag lidelsen endometriose. Hvad er endometriose? Hvad indebærer det? Hvad er konsekvensen af denne lidelse? Hvilke behandlingsmuligheder findes der? Samt hvilken indflydelse har diagnosen på din fertilitet?

Maria Dior – Kost og motion (Min-Mave)

Tidspunkt & sted:
Lørdag 14:30 – RUM 2
Beskrivelse:

Maria Dior stammer fra Norge, men bor nu i Århus. Hendes foredrag vil handle om hvor stor indflydelse kosten har på hormonbalancen og på både mænd og kvinders fertilitet. Hun har siden 2011 læst Nutrion & Health, som er hendes store interesse område, idet hun på egen krop har erfaret, hvor vigtigt den helt rigtige kost og træning er. Både under selve graviditeten, men i lige så høj grad i forløbet op til. Hun har nemlig selv `spist sig gravid` 3 gange, og lægger stor vægt på at hendes kundskaber er videnskabeligt funderet, og ikke udelukkende bygget på antagelser og hypoteser.

Dr. Guix

Tidspunkt & sted:
Lørdag 15:30 – RUM 1
Beskrivelse:

Dr Guix from IVF Barcelona, will talk about treatment options to obtain a pregnancy for single and homosexual women. The analysis in the selection of the best sperm donor and the best treatment for each case taking into account; age, diagnostic tests and each patients preference.

Signe Fjord: Selvvalgt singlemor til donorbarn – Beslutningsprocessen

Tidspunkt & sted:
Lørdag 15:30 – RUM 2
Beskrivelse:

Du er ikke alene – for flere og flere singlekvinder vælger at starte en familie med hjælp fra en sæddonor. Kom og mød Signe Fjord som i bogen ”Selvvalgt singlemor til donorbarn - Beslutningsprocessen” fortæller om det at træffe beslutning om at få et barn som single og de overvejelser hun har gjort sig.

Anne-Marie Jensen – Fysioterapeutiske tiltag for fertilitetsoptimering

Tidspunkt & sted:
Søndag 10:30 – RUM 1
Beskrivelse:

Anne Marie Jensen er uddannet fysioterapeut og har specialiseret sig i at behandle infertilitet med fysioterapi. Hendes foredrag handler om hvordan fysioterapi - motionsvejledning, øvelsesterapi, arvævsbehandling og laserterapi - kan anvendes til at behandle både kvindelig og mandlig infertilitet. Med forskellige selvbehandlingsteknikker og ved at rydde op i dårlige vaner, kan man fremme sine egne chancer for graviditet enten naturligt eller i forbindelse med medicinsk fertilitetsbehandling.

Claus Sørensen – Kinesisk medicin som tilvalg ved graviditetsønske

Tidspunkt & sted:
Søndag 10:30 – RUM 2
Beskrivelse:

Claus Sørensen har en universitetsgrad i Kinesisk Medicin og Akupunktur samt en fuld uddannelse i Kinesisk Urtemedicin. Han underviser nationalt som internationalt med speciel fokus på kinesisk pulsdiagnose. Og hvordan bliver vi så fertile set med kinesiske briller? Det er det naturlige fokus for Claus’ oplæg. I kinesisk medicin diagnose indgår blandt andet en vurdering af kroppens ressourcer, cirkulation af blod og væsker samt sinds/sjælstilstand.

Elisabet Jul Gade – Astmaens indvirkning på evnen til at blive gravid

Tidspunkt & sted:
Søndag 11:30 – RUM 1
Beskrivelse:

Elisabeths Juul Gade’s oplæg tager udgangspunkt i hendes Phd projekt som undersøgte hvilken indflydelse astma har på fertilitet. Hendes primære interesseområde, hvilket ligeledes var omdrejningspunktet i hendes PhD, var at afdække hvorvidt, der er en sammenhæng imellem lungesygdommen asthma og den kvindelige reproduktion. I hendes PhD studier, kom det frem, at astma kan påvirke fertiliteten negativt både mht. at forlænge tiden til graviditet og nedsætte fødselsraten. Dette er vigtig viden, idet både astma og barnløshed er sygdomme, som viser stigende tendens hos den yngre befolkning i Danmark. I oplægget vil hun i nærmere detaljer komme ind på hvad hendes PhD-studier har vist samt om man som kvindelig astmatiker kan gøre noget for at forbedre sin fertilitet.

Tina Teglgaard – Når vejen til drømmebarnet er lang

Tidspunkt & sted:
Søndag 11:15 – RUM 2
Beskrivelse:

Tina Teglgaard er Intergral Psykoterapeut og tilbyder terapeutforløb i forbindelse med barnløshed og fertilitetsbehandling. Tina Teglgaard var selv igennem fem mislykkede forsøg med microinsemination (ICSI) inden hun blev gravid. Behandling for barnløshed var meget belastende for Tina Teglgaard, der sidenhen omskolede sig til psykoterapeut og hjælper i dag ufrivilligt barnløse gennem fertilitetsbehandlingens følelsesmæssige rutsjeture, som hun selv savnede forståelse for. Foredraget omhandler Tinas egen historie og hvordan et terapeutforløb kan give rum til refleksion.

Lene Gammelgaard

Tidspunkt & sted:
Søndag 12:00 – RUM 2
Beskrivelse:

Inspirationsoplæg af Lene Gammelgaard som i 1996 blev den første skandinaviske kvinde til at bestige Mount Everest. Lene er foredragsholder og holder inspirationstalks i NeuroLeadership for store firmaer som bla LEGO og Mærsk, om hvordan man programmerer sin hjerne til succes. Strategier hun selv mestrede og brugte da hun besteg og overlevede Everest. Hun giver et åbent og ærligt indblik i hvordan hun benyttede disse strategier og mobiliserede kraften til at bestige endnu et bjerg.... kampen for at blive mor. Lene: "Efter 1 ½ år med inseminationer, 9 IVF forsøg over de næste 2 år, 1 afbrudt tvillinge graviditet – lykkedes det mig i andet forsøg med al den nyeste fertilitetshjælp at blive mor til tvillinger. To sunde, begavede unger, der fylder 8 i år. Jeg glæder mig til at berette om mine overvejelser samt op & nedture når vi ses på Fertilitets-messen. Du kan møde Lene på AVA-Peters stand efter foredraget.

Sarah Holland (EFT Technic) – Transform Your Fertility Journey with EFT

Tidspunkt & sted:
Søndag 12:30 – RUM 1
Beskrivelse:

Discover how you can become calm, clear and confident on your fertility journey with leading Fertility EFT coach, Sarah Holland.  Calm - Eliminate worry, fear and other negative emotions, and have a tool to manage stress at your fingertips.  Clear - Reduce overwhelm and make good, clear decisions to support your fertility.  Confident - Resolve any emotional blocks to conceiving and feel truly aligned and confident with your goal of having a baby.  Sarah will be sharing exactly how this is possible and giving a free gift to everyone who attends the talk to get started using Fertility EFT. 

Stine Willum – Udvælgelse af donorer og etiske overvejelser

Tidspunkt & sted:
Søndag 13:30 – RUM 2
Beskrivelse:

Stine Willum Adrian fortæller om donorvalg. Hvordan vælger man donor?  Skal jeg vælge en anonym donor, en ikke-anonym donor eller en donor med udvidet profil? Det er spørgsmål, der rejser sig, når man skal anvende donor til fertilitetsbehandling. Baseret på interview med 27 kvinder og par, vil Stine Willum Adrian, lektor i teknoantropologi på Aalborg Universitet, diskutere hvilke udfordringer og overvejelser kvinder og par i behandling gør sig, når der skal vælges donor.

Gabriella Liisberg – Zoneterapi enten alene eller som supplement under behandling

Tidspunkt & sted:
Søndag 13:30 – RUM 1
Beskrivelse:

Gabriella Liisberg er zoneterapeut og akupunktør, og var blandt de aller første herhjemme, til at interessere sig for alternative bahandlingsformer. Hun fortæller i sit oplæg om de gavnlige effekter af zoneterapi som fertilitetsoptimering enten alene eller som supplement til øvrig fertilitetsbehandling. Gabriella forestod i 1988 et forsøg med zoneterapi under fødsler på Gentofte Amtssygehus, som resulterede I at de efterfølgende indførte akupunktur på fødeafdeligen på Gentofte.

Fieneke Lemmen: Laboratorie procedurer – hvad sker der i laboratoriet?

Tidspunkt & sted:
Søndag 14:30 – RUM 2
Beskrivelse:

Fieneke Lemmen, PhD, Senior Klinisk Embryolog, Laboratorieleder Vitanova Fertility Center fortæller i tal om fertilitetsbehandling i Danmark. Hvorfor har vi brug for fertilitetsbehandling? Hvor mange par er i behandling og hvor mange børn bliver hvert år født med hjælp? Og når man så har brug for lidt hjælp, hvad sker der så i laboratoriet med vores æg og sæd?

Doc. Aboubacar Cicce: IVF`S ABC om procedurer under IVF behandling

Tidspunkt & sted:
Søndag 14:30 – RUM 1
Beskrivelse:

Aboubacar Ciccé er læge på Hvidovre Hospital Gyn/obs. Hans oplæg hedder IVF'fens ABC, hvor han forklarer de forskellige procedurer man gennemgår under IVF behandling. Fra hormonstimulation og ægudtagning videre over ICSI- og tesabehandling. I sit oplæg kommer han også ind på nogle de tillægsbehandlinger, man bliver tilbudt samt deres dokumenterede virkning.

Mikkel Raahede – Om hvordan han og hans partner skabte deres familie

Tidspunkt & sted:
Søndag 15:30 – RUM 2
Beskrivelse:

Mikkel Langvad Raahede er far til tre døtre. Mikkels foredrag handler om hvordan han og hans partner blev forældre til tvillinger på 10 og en pige mere på 3. Alle er født via surrogacy i USA. Mikkel er uddannet lærer og skuespiller og stifter og formand af foreningen DARE. Foreningens formål er at arbejde for fuld ligestilling for alle danske familiekonstellationer i Danmark.

Dr Olga Zaytseff – AVA-Peter Russia

Tidspunkt & sted:
Søndag 15:30 – RUM 1
Beskrivelse:

At AVA-Peter Clinic St. Petersburg we offer our Patients up to the age of 51 the only egg and embryo donation programme in Europe with extended egg donor profiles and baby guarantee. At AVA-Peter an egg donor is chosen by the Patient on the basis of extended profiles which contain egg donor photos, medical and family history, information about education, occupation, job, interests, reasons for becoming egg donor. Patient has the leading role in the donor choice and collaboration/support from the team. We believe that Patients’ priorities and human values are the most important criteria of choice! We respect our Patients’ choice.

David Lainez: Open forum – patient historier omkring surrogacy

Tidspunkt & sted:
Søndag 16:00 – RUM 2
Beskrivelse:

David Lainez who is the father of children conceived through egg donation and surrogacy in the USA. He will be sharing with the audience his experiences of becoming a father through egg donation and surrogacy and the knowledge and insights he gained through the process.  David will be available all weekend at the ORM stand at Fertilitets-messen.

Hver 9. barn i Danmark er undfanget ved assisteret reproduktion. Forskningen er kommet langt indenfor området, og viden om barnløshed og mulighederne for at hjælpe par eller enlige, der er ufrivilligt barnløse, er steget markant de seneste år. Alligevel forbliver infertilitet tabubelagt. Netop dét ønsker Fertilitets-messen at gøre noget ved.

Eksperter fra ind- og udland
Vær med når Bella Centret den 22.-23. april 2017 åbner dørene for den første fertilitetsmesse nogensinde i Skandinavien. Her vil de bedste eksperter i fertilitetsbehandling både fra nationale og internationale fertilitetsklinikker, sædbanker, psykologer, patientforeninger, øvrige behandlere samt produkter – alle relaterede til fertilitet – være repræsenterede.

Besøgende vil kunne få oplysning og indgå i dialog med eksperter, høre foredrag eller søge viden om tilbud i den offentlige og den private sektor eller lære om den nyeste forskning.

Bliv udstiller og mød dine kommende patienter
Det er første gang i Danmark, at så megen viden fra ind- og udland samles under ét tag for at nedbryde tabuer og højne informationsniveauet på området. Som udstiller på Fertilitets-messen får du altså mulighed for at møde, både nuværende og kommende patienter fra hele Norden ansigt til ansigt.

Plads til den uforpligtende dialog
Vi ønsker, at gæsterne på Fertilitets-messen kan indsamle viden til at træffe et personligt og informeret valg på baggrund af uforpligtende rådgivning. De besøgende vil kunne møde en bred vifte af udstillere, hvor de kan søge kvalificeret information og løsninger på lige netop deres fertilitetsprofil.

Målgruppen er bred og tæller både dem, som er helt i begyndelsen af deres fertilitetsrejse, dem som er henholdsvis uforklarligt eller diagnosticerede barnløse, og dem, hvor vejen til opfyldelse af ønsket om et barn er ved hjælp af enten adoption eller ægdonation.

Det betaler sig:

  • Fra lignende messer i udlandet ved vi, at 62% vil købe behandling efter besøg på messen.
  • Mødet mellem kommende patienter og behandlere giver en unik oplysnings- og salgsposition.
  • Intet andet sted i Skandinavien får I mulighed for at promovere jeres produkter og ydelser til så dedikeret en målgruppe.
  • Fertilitetsbehandling er en tillidsrelation – opbyg stærke bånd til dine kommende patienter på Fertilitets-messen.

Hos Fertility-link glæder vi os til i fællesskab at bygge bro mellem de besøgende og jer.