Preben Christensen – Sædanalyse og sædkvalitet

Preben Christensen er Ph.D. og medstifter af virksomheden SPZ Lab A/S. Preben har forsket i sædkvalitet siden 1992 og har fra 2000 også arbejdet med test af DNA-integritet i sædceller. Hos cirka hvert andet barnløse par er det et overset problem, at sædcellernes DNA er skrøbeligt. Normal sædkvalitet udelukker ikke dette problem. Ofte rettes opmærksomheden mod kvinden, eller parret omtales som ”uforklarlig barnløs”. Mange skuffende fertilitetsbehandlinger kunne undgås, hvis der var større fokus på manden. Udover nedsat fertilitet kan beskadigelse af DNA’et også have betydning for både mandens og barnets sundhed. Undersøgelse af sædcellernes DNA-integritet kan sætte fokus på dette problem og de mulige årsager. Behandling af årsagerne kan i løbet af blot 3 måneder forbedre mandens fertilitet. Samtidig forbedres sundheden hos manden og det kommende barn.