BESØGENDE

Drømmer du om at få børn?

Hvis du gerne snart vil stifte familie, så småt er i gang, eller hvis du allerede modtager fertilitetsbehandling, så er Fertilitetsmessen det helt rette forum for dig!
Messen er for dig, der søger viden, fakta, forklaring og dialog om ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling. 

Vi ønsker at bryde de tabuer, som ofte er forbundet med infertilitet, ved at højne informationsniveauet og give uvildig rådgivning, så du kan træffe et informeret og skræddersyet valg vedrørende netop DIN fertilitetsprofil.

 

Vi har samlet eksperter fra ind- og udland, og derfor er messen for dig der:

  • Gerne snart vil være gravid
  • Har svært ved at blive gravid
  • Muligvis skal i fertilitetsbehandling
  • Har en diagnose, som for eksempel PCO, endometriose eller nedsat sædkvalitet
  • Er homoseksuel og vil undersøge mulighederne for hvordan du bliver forælder
  • Vil oplyses om den nyeste forskning på området
  • Ønsker viden om, hvordan du forbedrer din fertilitet ved hjælp af alternativ behandling
  • Vil vide hvad såvel den offentlige som den private sektor kan tilbyde
  • Overvejer ægdonation herhjemme eller i udlandet

Vi giver dig:

  • Faktuel, forskningsbaseret information
  • Mere tid til samtale og forklaring, end du måske oplever hos lægen
  • Interessante, relevante og underholdende foredrag
  • Viden, der gør den svære samtale nemmere
  • Et sted at møde andre i en lignende situation. Du er ikke alene!

Fertilitetsbehandling

Fertilitetsbehandling virker!
71% af alle par i fertilitetsbehandling med egne æg og sæd bliver forældre indenfor fem år efter påbegyndt fertilitetsbehandling.

Alder er ikke underordnet
Kvindens alder er af afgørende betydning for evnen til at kunne blive gravid, mens mandens alder er knap så afgørende. Her er der andre faktorer, der spiller ind.

Tæl til ni
Ikke måneder men børn! Omkring hvert 9. barn som fødes i Danmark i dag er undfanget ved assisteret reproduktion. Det er fællesbetegnelsen for fertilitetsbehandling, der kan antage mange former.

Shhh! Det er ikke noget, vi taler om
Uønsket barnløshed er ikke noget, vi taler om. Langt de fleste barnløse oplever, at uønsket barnløshed og fertilitetsbehandling kan være svær at tale om. Med Fertilitetsmessen vil vi gerne være med til at bryde tabuer og at gøre det nemmere at åbne op.

Den dårlige sædkvalitet
Hos op mod hvert andet par, der oplever problemer med at blive gravide, skyldes det sædkvaliteten.

Æg er dyre
Ægdonation er svær og dyr i Danmark, og surrogacy er stadig ikke lovligt herhjemme. Derfor ender mange med at søge behandling i udlandet.

Vi føder for få børn
Danske kvinder føder i gennemsnit 1,69 barn pr. kvinde. Det burde være 2,1 barn, for at vi kan opretholde befolkningstallet i Danmark.

Viden er kontrol…
…også over eget liv og den svære proces, som fertilitetsbehandling er. Derfor er oplysning alfa og omega, hvis du eller dine nærmeste overvejer eller allerede er i fertilitetsbehandling.

Moderne familiekonstellationer
Familiebånd slår andre sløjfer i dag end for bare 50 år siden: Kvinder får børn sammen eller alene, mandlige par får børn gennem adoption eller ved hjælp af rugemødre i udlandet, og venner får børn sammen, uden der er kærlighed involveret. Vi definerer selv, hvem vi er i familie med, og hvem vi får børn med.