Events Schedule

Charlotte Bech

Det har man gjort i fjernøsten i årtusinder. Du kan få hjælp til at forberede din krop inden graviditeten, så der er større sandsynlighed for at få en sund graviditet, en naturlig fødsel og et sundt barn. Hele programmet er baseret på en kombination af moderne lægevidenskab og yogatraditionens naturlige og holistiske metoder. Charlotte Bech anbefaler metoder, der ikke bare handler om, hvordan vi kan optimere frugtbarheden - men om hvordan vi får børn, der er sunde hele deres liv.

Events Schedule

Raidun Kuhlman

Raidun er embryolog og hendes foredrag omhandler hvordan udvælgelsen af det bedste æg optimeres ved hjælp af embryoscopet og timelaps metoden.

Events Schedule

Christina Santini

Hvorfor er infertilitet blevet et epidemisk problem netop nu? – De 3 typiske årsager til lav fertilitet og hvad DU kan gøre. Tungmetaller og deres effekt på hormonbalance. Detox fra hormonforstyrrende stoffer – strategier der virker. Kostråd til at booste hans testosteron og hendes østrogen

Events Schedule

Dorte Hansen

Donoræg var sidste udvej, hvis Dorte Hansen skulle blive mor efter godt fire år og 14 blandede fertilitetsbehandlinger med egne æg. At skifte egne æg ud med donoræg giver mange spørgsmål. Og for Dorte gav det også endelig en positiv graviditetstest. Dorte fortæller om sine tanker før beslutningen, under graviditeten og efter fødslen af baby Ella, der kom til verden i april.

Events Schedule

Maria Sundh

Maria Sundh fortæller om hvordan ReproUnions forskning øger mulighederne for at fertilitetsbehandling lykkes. ReproUnion er et dansk-svensk forsknings- og udviklingsprojekt. De samarbejder omkring lige muligheder for højt specialiseret behandling i hele Øresundsregionen og forbedring af eksisterende samt udvikling af nye behandlingsmetoder. Derudover fokuserer vi på at øge videnskabelig forståelse for mekanismer der ligger til grund for infertilitet, samt sprede kundskab omkring præventive indsatser for at mindske antallet af par der bliver ramt.

Events Schedule

Claus Sørensen

I en Kinesisk Medicinsk diagnose indgår bla. en vurdering af kroppens ressourcer, cirkulation af blod og væsker, og sinds/sjælstilstand - og det integreres i behandlingen målrettet på optimering af fertiliteten. Claus er én af få i Danmark med en universitetsgrad i Kinesisk Medicin og akupunktur samt Kinesisk Urtemedicin.

Events Schedule

Lærke Priskorn

Helt overordnet vil jeg primært have fokus på sædkvalitet og vil fortælle om betydningen af sædkvalitet for et pars fertilitetschancer, hvordan sædkvaliteten generelt har det blandt danske mænd, nationale og internationale tidsmæssige trends i sædkvalitet, samt hvilke faktorer (primært livsstils-faktorer), der kan have en indflydelse på sædkvaliteten.

Events Schedule

Tina Sandager

”Tina Sandager vil fortælle om de typiske problemstillinger der opstår når man er ufrivillig barnløs og kæmper for at få et barn ved hjælp af fertilitetsbehandling. I oplægget lægger hun også vægt på hvad man selv kan gøre for at få det bedre med sig selv, sit parforhold og sine øvrige relationer undervejs i et krævende behandlingsforløb.
Tina Sandager er tidligere fertilitetssygeplejerske og psykoterapeut. Hun er specialist i at hjælpe kvinder, mænd og par med de psykiske og sociale udfordringer der opstår undervejs i en fertilitetsbehandling. Hun er forfatter til bogen ”Hvornår bliver det vores tur – Hjælp til barnløse i fertilitetsbehandling” og underviser/ superviserer sundhedsprofessionelle der arbejder på fertilitetsområdet.